Adventsfest 2021

FEST og Tur har fundet de røde duge frem, sørget for de rigtige rammer og tryllet den dejlige julemad frem.  Tak for det, også til klubbens kulinariske mester, Allan. 

Adventsstemning

Bankospil. Det ene hjørne i selskabet havde et "mistænkeligt" held

OPSTART 29. august 2021

Vi mødes i Rosenparken i Ålestrup

Dejligt at se hinanden igen. Rosenparken kan anbefales. 

Middag på Store Binderup Kro. - Og  Coronapas er stadig påkrævet. 

Vi slutter med et kort internt møde udenfor, -  og et nyt klubår er kommet godt igang

På Krolfbanen

Lunt, tørt og vindstille. Vejret var helt, som vi kunne ønske os, da vi fredag, den 4. juni, holdt krolfaften i Agersted. Først spiste vi vores medbragte aftensmad. Efter holdinddeling og en kort introduktion kunne spillet begynde. For nogle af deltagerne var det første gang, mens andre afslørede, at man faktisk havde øvet sig. Men uanset niveau, havde vi alle en dejlig aften, og vi må bare indse, at leg og latter skaber fællesskab.  Krolfens ukronede dronning viste sig at være EVA, som havde smugtrænet i årevis.  Efter spillet kom  kaffekopperne frem, før vi sluttede med en aftensang, som passede perfekt til denne aften 

Tak for dagen, som er omme
for en lang og dejlig dag,
tak for dage som skal komme
og for dem, der ligger bag.
I det høje lyse fjerne
mødes sangen mild og klar
med den første aftenstjerne
som et kærligt smil til svar.

På Pizzatur til Løkken

30. april  mødtes klubben på molen i Løkken. Vi fandt en solbeskinnet plads i læ for vinden. Her spiste vi lækre pizzaer, og vi fandt ud af, at nu er vi godt på vej til at være vaccinerede.  Det må betyde, at vores liv/klubliv snart kan vende tilbage. På billederne er pizzaerne spist, men  ingen havde hast med at komme hjem.  Igen en god oplevelse

Aktiviteter i en Coronatid

I marts måned trængte vi til at se hinanden igen i Hammer Y's Men's Club

Derfor begav vi os ud på en lille vandretur i de smukke Hammer Bakker. Turen gik til Borgen, Vodskov FDF's  hytte, og her nød vi solen, samværet og den medbragte kaffe

En bevægelse i bevægelse?

Tænketanken i arbejde

Klubåret 2020-2021 har kørt på meget lav blus.  Få arrangementer i efteråret, og hele foråret har klubben været lukket ned. Hvad gør man så?  7 medlemmer af klubben har haft en lille virtuel studiekreds, hvor vi har diskuteret det materiale, der blev udsendt til klubberne lige før sommerferien: Bevægelse i Bevægelse? Det kan faktisk godt lade sig gøre at mødes på skærmen, og det er blevet til mange timers samtale og forsøg på fælles konklusioner.  Hvordan kombinerer vi en flok af gæve Y's Men, som bliver et år ældre for hvert år, med Y's Men's bevægelsens behov  og ønske om at få nye, yngre medlemmer med?  Ved et af vore skærmmøder havde vi "besøg" af Erling Birkbak, koordinator på  "En bevægelse i bevægelse?" . Det blev et spændende møde med megen ny inspiration.  I april måned blev forsamlingsloftet løftet til 10, og herefter har vi holdt fysiske møder. Vi glæder os til at bringe Tænketankens ideer videre til klubmedlemmerne